onsdag den 30. marts 2011

jubiii..


Dagens bedste nyhed er at manden kommer hjem imorgen aften.. Åh hvor har jeg dog savnet ham.. Måske der så er en chance for at jeg kan sove og få udhvilet, for imens han har været væk har jeg haft uro i kroppen. Inat var kl 1.30 før jeg gik i seng, og jeg plejer aldeles ikke at være en natteravn.

Dagens dårlige nyhed, er min fys har konkluderet efter forskellige test, at jeg ikke er så god i min venstre side som jeg troede. Jeg mente jeg var oppe på 60%, men hun mener at jeg kun er på 10-15 %.. Nå, så må jeg kæmpe noget mere.

Iøvrigt syntes jeg at kommunen er nogle nossefår til at få ting til at ske, og at det er sørgeligt at jeg som syg, selv skal holde øje med at de laver deres arbejde og ringe i øst og vest for at få styr på ting som burde glide af sig selv.
Det koster godt nok kræfter at være syg, tør slet ikke tænke hvad personer som ikke har overskud gør?!

Xo Chilli

(Billedet er Joe som står og kigger på hans herre. Det er godt nok "Far´s" dreng).

mandag den 28. marts 2011

Det er idag et vejr, et solskinsvejr



Med mit sædvanlige held, så virker min fine nye Iphone4 ikke, som den skal. Når manden ringer kan jeg ikke høre ham, men han kan sagtens høre mig, så startede med at gå ned og høre om det var mig som gjorde noget galt, eller om den var i stykker. Den er så istykker, og er blevet indsendt til rep, så nu kan jeg vente 2-3 uger på at få den igen eller få en ny . ¤%&/(=?¤%#"! ...

Nå men ellers har der ikke været det vilde på programmet, drengene og jeg har siddet i indkørslen en halv time hvor der var læ og bare nydt varmen og solen, som man også kan se på billedet af Buster bulldog som er svært tiilfreds med sol og varme. Joe fik det for varmt og gik i skygge.

Og så har jeg lavet det lille stilleben på billedet. Det er min far´s salmebog og hans guldkæde med medaljon og kors, som jeg har sat i en showcase fra Eva Trio. Det kan jo ligeså godt pynte lidt, istedet for at være pakket væk, plus jeg så også kan tænde et lys for min far og sætte der, på højtider mm..

Btw- hold da helt op hvor er jeg glad for lille Holger blev fundet i live, blev sørme helt rørt da nyhed kom..

Xo C

søndag den 27. marts 2011

Lå i gemmeren..


Hold helt op jeg har vist shoppet lidt for meget igennem årene, for var ved at rydde lidt op i nogle smykker, og der fandt jeg en som denne, bare i messing belagt med guld.. Det er en jeg købte for år tilbage, det er en George Jensen, men har ikke rigtigt finde ud af noget om den og de par steder jeg har spurgt har de ment at den var fake..
MEN fandt den frem forleden, og blev stædig, så har fundet den på nettet, og det viser sig at det er en ret sjælden ting fra GJ lavet af en kunster som hedder Ole Bent Jensen ud af en serie som hedder "Sunshine and night".. Den er faktisk så sjælden at da jeg spurgte hos GJ på strøget i Kbh, havde de aldrig hørt om den( det var for et par år siden). Nå hvor om alting er, så går jeg lige nu og overvejer at sælge den..
Var det mon noget for dig? Ellers skulle jeg måske få den vurdert og så på aktion med den..

Håber du nyder Søndagen?
Kh Chilli

lørdag den 26. marts 2011

Jow jow..

Gik en tur i det smukke vejr idag, og endte sjovt nok i Føtex( det har en tilpas gå afstand for mig), og manglede brød og frugt. I Føtex har de en Telenor biks, og det er der jeg er kunde. Da jeg gik derned, havde jeg et ø-råd med mig selv ang den der smarte Iphone, og blev enig med mig selv om at jeg måtte købe den hvis de havde den hjemme( plus jeg godt må forkæle mig selv lidt lige for tiden), og sjovt nok havde de LIGE fået 3 stk ind af døren. Det var et tegn, så nu er jeg ejer af sådan en satan. Jeg kan allerede se at den er rigtigt RIGTIGT smart..
Feks har jeg hentet en app, så jeg kan følge med i alt vedr F1(ret relavant når nu vi skal ned og se det til sommer, og sæsonstarten gik idag), og jeg har hentet en app hvor man kan falde i søvn til noget vand og fuglefløjt( ret smart, da der er så skide stille når manden ikke er hjemme, og jeg falder bedst i søvn til baggrundsstøj).
Så nu er jeg "ned med de fede" , totalt street, og føler mig mægtigt hip.....
Hav en skøn Lørdag aften.
Xo Chilli

fredag den 25. marts 2011

Skal, skal ikke??


Hmmm- går og overvejer om jeg skal med på beatet og anskaffe mig sådan et bæst? Den er ski`smart, og så har jeg alt jeg skal bruge samlet i 1( tlf- mini computer- mp3- kamera-gps).

Bum bum- tænke tænke..
Har du nogle erfaringer med Iphone4?

Fredag´s humør



Sådan føler jeg mig idag..
Er doven og træt(af hvad? Syntes jo ikke jeg laver noget!), men samtidigt keder jeg mig. Jeg er vist ikke nem at blive klog på.
Dagen idag byder på noget støvsugning- vasketøj- genoptræning- og så den store x-faktor finale iaften(selv om min favorit røg ud sidste uge´).

HSUK DEN STORE GIVEAWAY!

Xo Chilli
(Billedet er Joe som slasker, hvilket han er ved at være ret god til).

onsdag den 23. marts 2011

Kender du en?? En dans på roser-dag.


Kender du en kvinde som er kræftramt, kunne dette være noget for hende..
Mere info på facebook. Søg på "En dans på roser"