lørdag den 20. februar 2010

Kamp i snestorm og et jordskælv


Igår gik det rigtigt godt.. Datteren ringede til middag og sagde at hun var i veer. Da jeg skal med til fødslen, var det en rigtig god nyhed. Vi havde flere gange kontakt i løbet af dagen og kl 20.15 (midt i x-faktor!!) ringede hun og sagde nu tog de på sygehuset i Hjørring. Mig i tøjet, pakke en taske, og afsted i den slemme snestorm med manden som chaffør..
Er du klar over hvor langt der er til Hjørring fra Aalborg når det hele står i et, og man finder ud af at ens vinduesviskere fryser til så man ikke kan se en kæft, og må køre ind i snedriverne for at banke is af midt på motorvejen. Da vi er kommet 10 km kan vi godt se at det her ikke er godt, og jeg foreslår at jeg hopper af i Brønderslev og tager tog/taxa resten af vejen, så manden kan vende om og komme sikkert hjem. Som tænkt, så gjort.

Nu er det sådan at i provinsen så lukker banegården kl 21, så man pænt må vente oppe ved sporet. Ikke særligt fedt når man er ved at tisse i bukserne, har lidt løs mave, og der er snestorm. Når det så viser sig at toget er mindst en halv time forsinket, er det endnu mere nitten.

Endelig kom toget, mig ind på wc (nu ved jeg ikke med dig, men jeg har et SERIØST problem med at lave nr 2 andre steder end hjemme. Plus at hjemme skal jeg være alene hjemme før jeg kan, så det har givet nogle mavepiner i gennem tiderne), og bagefter finde en plads. Toget kørte så bare ikke, sporskiftet var frosset fast og skulle tøes op.. Efter en halv time kører vi.. Jubiii!!

Kommer endelig til Hjørring, mig af toget sammen med en flok fulde middelalderne mænd og den enes søn(Som jeg genkender som Mattias fra "Dagens mand").
Ikke en bil, ikke en taxa INTET!! Og lige da vi kommer lukker ankomsthallen, så må sætte noget i klemme i døren, så ikke vi bliver låst ude.
Jeg er ved at gå lidt i panik, da det nu er 2 timer siden jeg tog hjemmefra, og vi ved jo at med 2 gangs fødende kan det gå hurtigt.
Efter en halv time får jeg øje på en taxa som er ved at sætte en kunde af ude på vejen, så mig afsted ud og stoppe ham inden han kører videre. Jeg overtaler ham til at tage mig med, og far og søn da de skal samme vej som mig, selvom taxamanden har en tur til Frederikshavn med strandede togpassagerer("Vores" tog kører ikke længere da det har sat sig fast på stationen, og der holder 2 tog i Sindal som sidder fast, så alt togdrift mellem Fr.havn og Århus er indstillet resten af natten).

Endelig endelig kommer jeg op på fødegangen, og der ligger "møgungen" og siger at veer`ne er stoppet og at de skal på en stue for at sove.

CHRIST altså!!!!
Nå, jeg kan ikke komme hjem og vil ikke tvinge manden ud igen med livet som indsats, så trasker skuffet med op på afdelingen, hvor min svigersøn får anvist en bløs skøn drømmeseng, og jeg kan allernådigst snuppe en 2 pers sofa i opholdsstuen. Godt nok er jeg alm af bygning og 2 lorte høj, meeennnnn....
Fuld af fortrøstning om at der nok skal ske noget fødsel i løbet af natten ligger/sætter jeg mig og falder i søvn. Vågner først igen kl 6 hvor jeg skal tisse, så lister ind på en fremmed dame`s stue og gør det.. Altsår på hendes wc forstås ;)
Falder i søvn igen (underligt nok!!) og vågner ved at datteren ringer fordi hun ikke kan finde mig og vil ud og ryge..
Ned at ryge og ringe til manden, og da der ikke er tegn på en eneste ve kan jeg jo ligeså godt tage hjem. Datteren bliver også sendt hjem så hun kan hvile. Manden kommer, og vi kører hjem i stille tempo. Da vi når hjem, sætter bilen sig fast, så hvis der bliver fødsel iaften, må de selv klare det, jeg magter ikke sådan en tur igen.

P.s og så var det også jordskælv, jeg mærkede nu ikke noget, så i toget der.. Men vildt nok at det var der og folk kunne mærke det.

P.p.s Aftenens outfit bestod af: lysebrune bamsestøvler, rippede jeans, top, vamset sort strik og rævepels, nude face og hestehale..

xxx Chilli

Ingen kommentarer: