WTF??#3

Nå men ja altså, som skrevet før har jeg haft en blodprop i højre hjernestamme, og de sidste små 5 uger at været en sindsyg rejse.
Vil lige skrive kort om det, både for selv at kunne huske forløbet men også for at få det lidt ud af systemet, plus hvis der er nogen som læser med?!
Det startede Torsdag d.10-2-2011 med at min arm begyndte at sove ud på eftermiddagen og jeg havde nedsat kraft i den, plus jeg snakkede som om jeg havde fået en drink for meget. Jeg slog det hen med træthed og bøvl med ryggen, og gik ud på aftenen i seng. Næste morgen sove armen stadig og venstre ben var også begyndt at drille, så ringede til lægen og min mand. Lægen bad mig komme over til middag, da hun havde en mistanke om at jeg havde fået en prop, og ville se mig. Min kære mand sad i Irland, men tog det første fly hjem, inden jeg vidste noget med sikkerhed.
Ved lægen var der ingen tvivl om jeg skulle indlægges, så tog selv en taxa på sygehuset, og så gik tingene stærkt.
Jeg blev CT-skannet, ingen tegn på prop eller blødninger i hovedet, og jeg fik det mere og mere dårligt, og kunne knapt gå, plus jeg begyndte at hænge lidt i venstre side af hovdet og have lidt talebesvær.

Jeg kom op på en neuo afd og skulle så ligge der og afvente flere undersøgelser. Søndag aften fik jeg taget en lumbal punktur(også kaldet en rygmarvsprøve), fordi de havde en mistanke om scelrose eller en tumor på rygraden.
Mandag var jeg i MR-skanning, og Tirsdag fik jeg at vide at det var en prop i hjernestammen.
Ugen efter blev jeg overflyttet til Brønderslev hvor genoptræningen skulle være bedst, og da jeg kom kunne jeg ikke helt styre mit ben plus jeg græd meget, kunne slet ikke styre det.
Idag små 5 uger efter indlæggelse, er jeg oppe på ca 60 %, kan gå, tale og klare mig selv. Jeg er indlagt 1 dag mere, og så bliver jeg udskrevet, men skal blive ved med at træne i et center resten af mine dage.
Ud over det her, så har jeg kæmpet med voldsomme bivirkninger af medicin, taget afsluttende eksamen og dimmiteret, haft fødselsdag, virket som kone, og papmor og alt derimellem.
Jeg er sluppet billigt fra proppen, modsat mange af dem som ligger her, men jeg har stadig men og vil nok have det længe endnu. Bla bliver jeg sindsygt træt af ikke ret meget, og det går lige i mit ben, mit fjæs hænger stadig lidt(men det kan man kun se når man kender mig), jeg har en lille hjerneskade, som gør at jeg har lidt svært ved at huske nogle ting, og jeg er ikke så "frisk fyr-agtig" som jeg var før.
Men jeg er positiv omkring det, og regner med at jeg nok skal komme op på ca 99% med tiden.

Det psykiske aspekt i det har nok været det hårdeste i hele forløbet. At andre går ind og fortæller mig hvad jeg må og skal, skrækken for at blive ramt igen, angsten for fremtiden og for at min mand skulle gå midt i det hele, men han har været helt fantatisk og er det stadig. Han støtter mig, passer på mig, men giver mig også et los i røven når jeg har brug for det.
Der er nogle mennesker i mit liv som har skuffet mig dybt, og det lider jeg under, men jeg nægter at gå og bruge energi på at være sur, så resten af mit liv er der nok ikke så meget så kan gå mig på, for jeg er i live, og det er det eneste som tæller.

Men jeg vil rigtigt gerne takke min højt elskede mand og min fantatiske svigermor som har været der for mig(hun har endda tørt mit bræk op en aften jeg blev mega syg af nogle piller)..
UDEN JER HAVDE JEG IKKE KLARET DET HER OG KOMMET SÅ HURTIGT OVENPÅ IGEN!
(og jeg har satme været HELT nede på bunden og vende, så lyset i mine øjne var væk, men det er begyndt at kigge frem igen på gode dage).

TAK er kun et fattigt ord, men jeg mener det fra bunden af min sjæl!!

Chilli.

(P.s jeg var ude og købe ringen igår, fik et tilskud i dimmisionsgave og til min fødselsdag, så den sidder og glimter og pynter på min finger nu).