Den "perfekte"kvinde????

Har tænkt meget idag, over det der med at være den perfekte kvinde.
Lad mig lige definere hvad den perfekte kvinde er i min verden:

- er sin mand tro
- er totalt overskuds-agtig lige meget hvad
- er en god "pap"-mor for hans barn/børn
- bærer over med ham, når der går lidt for meget "supermand" i den.
- aldrig siger nej til sex(og har hun sin mens, klarer hun det på andre måder)
- laver mad med et smil
- står på spring for hans ønsker
- gør hvad hun kan for at glæde ham
- lader ham tage i byen og slå et ordenligt hul i jorden, og henter ham næste morgen på morgenværtshus, fordi han ikke kan få en taxa, stadig med et smil(Og når han vågner af sin brandert, søger for at der er kold cola og junkfood).

Sæt gerne selv flere punkter på... Sådan en kvinde er jeg.!

For det meste, for det er sket et par gange, hvor jeg bare ikke magter at være det. Senest idag. Jeg bliver sur, gal, ked, pylleret og bare træls at være i nærheden af.
Har lige haft en ordenlig tudetur, og bare følt at jeg giver giver og GIVER, og ikke får en skid igen(det ved jeg jo også er løgn), men lige idag fik jeg bare nok, og gud hvor jeg hader mig selv når jeg bliver den der klynkene ynkelige grædende kvinde. Så har jeg virkelig brug for at blive holdt om, kysset og få at vide at jeg er den mest perfekte kvinde i hele universet.
Arme stodder som kommer hjem til sådan en furie, han aner ikke hvad der sker, og give en ordenlig forklaring kan jeg heller ikke..
Jeg føler med ham, men jeg ved at jeg er god igen imorgen, og så har han den PERFEKTE KVINDE igen.

Piv Chilli

P.s billedet er solnedgangen over hustagene jeg lige fangede igår aftes, da jeg stod på altanen og røg en smøg.